Tilfældets høst, havde nu længe luret på den anden side af Gode Gamle Natur

Selvfølgelig var TilFÆLdet en slags natur. En bevidst natur

I høje øjeblikke kaldte TiLfÆlDeT sig meta-natur

“Se, hvordan jeg gør”, sagde naturen

Og så regnede den og den skinnede den brød ud via vulkaner og den ihjelslog og den fødte

Sult, overflod

Og tilfældet løb bagefter med sin mejsel og slog ved bjergets fod

Tilfældet målte de lange skyer med sin pensel

Ord sagde den til bækken og orkanen

“Jeg er også natur”, sagde tilfældet,”og jeg elsker Gud”